Min oktoberliste

Efteråret er min yndlingsårstid – september med smukke og stadig lune dage, men også oktober som er mere mørk og kold. Der er masser af hyggelige ting som man kan tage sig til når mørket falder på og det bliver køligere.

Jeg er også ret vild med Halloween og hele den uhyggelige stemning – og er derfor ret glad for at det er en højtid som er ved at blive rimelig integreret i Danmark. Jeg håber dog virkelig på at kunne opleve en “rigtig” halloween i USA på et tidspunkt.

Jeg har lavet en liste over alle de ting jeg gerne vil lave i løbet af oktober – hvad kunne I godt tænke jer at opleve og lave i efteråret?

 

 

Vilde æbler og solskin

September er en af mine yndlingsmåneder, og især efter denne alt for hede sommer, er det efter min mening skønt med lidt afveksling fra det varme vejr. I lørdags var jeg til høstmarked i Korsør med min familie. Solen skinnede faktisk så alle de flotte efterårsfarver virkelig kom til syne.

Høstmarkedet afholdes hvert år i Kløverhaven som er utrolig smuk og fyldt med masser af frugttræer. Det er efterhånden blevet en tradition at tage derud og byde efteråret velkommen.

Der er masser af aktiviteter til høstmarkedet både for børn og voksne.

Kløverhaven er utroligt charmerende med masser af fine træer, planter og blomster – også denne flotte gamle traktor.

Der vokser både æbler, pærer, kvæder, brombær og andre skønne frugter og bær i Kløverhaven. Det er skønt at plukke frugter direkte fra naturen og så smager efterårsæbler bare så friskt og lækkert.

Høstmarkedet arrangeres af Korsør Produktionsskole som står for alle aktiviteterne. De sælger også mad og drikke derude – her en lakseburger hvor laksen er røget over bål, så lækkert! vi fik også friskpresset æblemost.

Tjek listen her på Facebook over kommende høstmarkeder i hele Danmark.

Kender I nogle gode høstmarkeder?

Sommerferiesløvhed

 

Det er sommerferie og jeg nyder det i fulde drag. Vejret er jo bedre end nogensinde før, men når jeg ikke er ude og nyde solen er det også bare skønt at slappe af med lidt tv. Jeg har lavet en lille liste til inspiration, så hvis I lige har brug for en lille pause fra solen er de her programmer rigtig gode!

Line dater Norge

Skønneste Line Elvsåshagen rejser rundt i Norge og leder efter kærligheden. Det er ikke lige let, men spændende og lærerigt at følge med i. Jeg er helt vild Line og kan bestemt også anbefale ”Line fikser kroppen” som også kan ses hos DR. Programmet strækker sig over 6 afsnit.

 

Tæt på sandheden

Et utroligt morsomt program med Jonathan Spang som vært. Programmet sendes hver søndag og handler om ugens højdepunkter som gennemgås på humoristisk vis. Programmet er på to sæsoner med 11 afsnit.

 

Divatvillingerne

Programmet handler om tvillingerne Vita og Wanda. De er utrolig tætte og bor sammen og deler endda samme seng. Programmet er ret underholdende da tvillingernes forhold er både sødt og sjovt, men samtidig er det også spændende at få indblik i hvordan det har været for dem at vokse op i Norge med forældre fra Iran. Programmet er på syv afsnit.

 

Ung i Kina

Journalisten Billie JD Porter rejser rundt i Kina og undersøger forholdene og kulturen. Hvert afsnit har et tema og forklarer lidt om Kina. Det er virkelig interessant og lærerigt på samme tid. Programmet strækker sig over tre afsnit men kan kun ses indtil d. 27. juli – så I skal skynde jer!

Rejseholdet

Gode gamle! Rejseholdet er en all time favorit og kan lige nu ses på DR. Perfekt blanding af gode danske skuespillere og dramatiske scenarier med spænding på højt plan. Serien er på 30 afsnit fordelt over tre sæsoner.

Alle programmerne kan findes på DRs hjemmeside.

Billede fra weheartit.com