GENBRUGSGULD I DYRERIGET

EDINBURGH-GUIDEN

Min kæreste er sømand, og hver gang han har været ude på en længere sejltur, tager vi altid på ferie når han kommer hjem. Sidste gang var i oktober hvor turen gik til Edinburgh. Jeg er stadig fuldstændig betaget af byen, og jeg har allerede lyst til at tage tilbage! Her kommer en lille guide til byens mange herligheder.


FOOD YES

 food2

Aftensmad:

Vi spiste på flere forskellige pubs, men min yndlings var Dirty Dick’s, som er et finurligt sted, men samtidig også en ægte gammel pub. Maden, og øllet ikke mindst, er virkelig lækkert og skotsk, og stemningen er hyggelig og dunkel.

Adresse: Dirty Dick’s: 159 Rose St, Edinburgh EH2 4LS, Storbritannien

Generelt er Rose Street et rigtig godt sted at spise og gå på pub.

food3

Morgenmad:

Som det ses fik vi også rigtig lækker engelsk/skotsk morgenmad, som er til at få på de fleste pubs rundt omkring, især i Old Town.

food1

Vi spiste også på morgenmadsstedet, Papii, som lå meget tæt på vores hotel. Der er ikke så meget plads, så man skal være hurtigt ude, men maden er helt perfekt. Jeg fik vaniljevafler med sirup og bacon hvilket kun kan anbefales.

Adresse: Papii: 101 Hanover St, Edinburgh EH2 1DJ, Storbritannien

Hele Hanover Street består af små hyggelige cafeer, så der er god mulighed for at finde et godt sted at spise eller drikke kaffe.


WHAT TO DO 

todo1

Gå på opdagelse i Old Town

Hele Edinburgh ligner noget fra Harry Potter, så bare at gå på gennem de små gyder er en fed oplevelse i sig selv. Man finder på en eller anden måde altid hen til et nyt og spændende sted.

todo2

Nyd udsigten fra Edinburgh Castle

I midten af Old Town ligger Edinburgh Castle, på toppen af en kæmpe klippe. Udsigten derfra er så flot og går man ned langs siden af klippen, som på billedet, er der små stier med udkigsafsatser, så man kan se byen fra forskellige vinkler.

todo3

Besøg Greyfriars kirkegård

Kirkegården siges at være et af de mest hjemsøgte steder i verden, men kommer man der om dagen er det virkelig en smuk oplevelse.

Adresse: Greyfriars kirkegård: Candlemaker Row, Edinburgh EH1 2QQ, Storbritannien


SHOPPING

shop1

The Royal Mile og sidegaderne

The Royal Mile er den store shoppinggade i Old Town, som efter min smag er ret turistet. Men man kan sagtens finde nogle gode steder blandt de mange souvenirbutikker. Jeg er særligt vild med sidegaden, Cockburn Street, som gemmer på mange små sjove butikker, eksempelvis den på billedet ovenfor.

shop2

Armstrong and Son

En ægte vintage/second hand shop med smukke kjoler og sjove kostumer. Den minder på en måde om Episode i København, men bare med mange flere specielle fund. Der er både masker, brudekjoler, smykker, sko, vintagekjoler og meget mere!

Adresse: 81-83 Grassmarket, Edinburgh EH1 2HJ, Storbritannien

shop3

Besøg Victoria Street

Den fineste gade med små butiksfacader i flotte farver. Her kunne jeg godt at have brugt nogle flere pund! Eksempelvis i en af de lækre cashmereforretninger.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GENBRUGSGULD I DYRERIGET