LÆKKERT OG HJEMMELAVET

WUNDERBAR WEEKEND I BERLIN

I torsdags fløj jeg med min kæreste og hans forældre til Berlin. Jeg har haft en skøn weekend med masser af lækre oplevelser. Her kommer et udsnit af hvad jeg kan anbefale at prøve i den tyske hovedstad.


brunch1jpg

brunch2

Da vi ankom til Berlin torsdag morgen, regnede det en del. Vi skulle et stykke vej gennem Tiergarten i det kedelige vejr, men da vi kom til cafeen ved navn Cafe am neuen see, var det hele turen værd!

Den hyggelige cafe ligger lige ved en sø og fungerer også som biergarten og bådudlejning om sommeren. Da vi kom ind i selve cafeen, var det fyret op i dejlige brændeovne, så der var lunt og lækkert. Næsten alt maden er økologisk og anretningerne er virkelig fine.

Adresse: 2, Lichtensteinallee, 10787 Berlin

img_4022

Vi boede i Kreuzberg på et helt nyt hotel ved navn The Yard. Værelserne samt indretningen på hotellet er flot og stilet og beliggenheden okay. Vi prøvede også deres brunchbuffet som er overdådig og lækker.

Adresse: Alexandrinenstraße 125, 10969 Berlin

picknweight

Som sagt boede vi i Kreuzberg, lige mellem de to hippe områder, Bergmannstraße og Oranienstraße. Vi brugte en del tid i Bergmannstraße som består af cafeer, barer og masser af små antikvitets- og genbrugsbutikker. Især butikken Picknweight var for vild! Man kan købe et kilo tøj men også sagtens nøjes med at købe en ting hvis man vil.

Adresse på Picknweight: Bergmannstraße 102, 10961 Berlin (man skal ind i en baggård og op af en trappe som mest ligner beboelse).

Generelt er de to områder ved gaderne Bergmannstraße og Oranienstraße virkelig værd at besøge – både om dagen og om aftenen, hvis man eksempelvis skal drikke øl eller drinks. Især Oranienstraße har et hav af forskellige spisesteder og små barer.

tyrkiskmarked

Vi besøgte det tyrkiske marked om fredagen, og her kan man få alt lige fra mad og krydderier, til smykker og stof i lange baner. Det er en sjov oplevelse fyldt med masser af dufte og råb fra de forskellige sælgere. Man kan besøge markedet tirsdag og fredag.

Adresse: Ved Kottbusser Damm 104, 10967 Berlin

soulobject

Selvom vi brugte det meste tid i kreuzberg, smuttede vi også en lille tur til Prenzlauer berg, for at besøge Soul Objects. Min kæreste og jeg opdagede butikken sidst vi var i Berlin, og ville gerne besøge den igen. Butikken sælger unikke og udvalgte ting og sager, som kan siges at have en bestemt sjæl (Soul Objects).

Alt er superlækkert og de seje fyre som har butikken kan fortælle mange historier om hver enkelt lille ting i butikken. Bestemt et besøg værd hvis man kan lide kvalitet og det lidt anderledes og skæve.

Adresse: Prenzlauer Allee 24, 10405 Berlin

mauerpark

Søndagen brugte vi i Mauerpark, sammen med Berlins hippe ungdom. Vejret var helt vidunderligt, 16 grader og sol. Hver søndag er der et stort loppemarked i parken med alle mulige slags boder, streetfood, øl og musik. Forårsstemningen gjorde mig så glad, og jeg kunne have brugt hele dagen på at kigge på seje mennesker og loppefund.

Adresse: Gleimstraße 55, 10437 Berlin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LÆKKERT OG HJEMMELAVET