UGENS OUTFIT

VESTERBRO-GUIDEN

København er for mig den mest vidunderlige by, og hver eneste bydel gemmer på så mange skønne steder, nogen måske mere kendte end andre, men i hvert fald kommer her mine bud på de bedste steder i hver bydel – og jeg starter med Vesterbro, som nok er min yndlings.


FOOD YES

27939365_10215881500089245_29985643_n

Juicy Burger:

Kødbyen hører jo til Vesterbro, og der er mange rigtig gode spisesteder. En af mine favoritter er Juicy Burger, som er en af de bedste burgerkæder i København, ifølge mig. Bøfferne er grillet på en rigtig lækker måde, og bollerne er lidt alla ciabattabrød, og så lyver de bedstemt ikke når de kalder sig ”juicy” – de har også studierabat.

Adresse: Flæsketorvet 44, 1711 københavn V.

28001137_10215881494089095_350552274_n

Le Kaff:

Den hyggeligste lille cafe, som om sommeren har en masse borde udenfor, hvor man kan sidde og nyde en smoothie, og kigge på spændende mennesker. Deres kaffe er perfekt, og så laver de rigtig lækre madder der mætter, til ikke så mange penge – et rimelig godt spot til at snakke med en ven, eller snuppe en hurtigt frokost.

Adresse: Halmtorvet 46, 1700 København V.

img_4460

Lundgren VIP:

Det første sted min kæreste og jeg var ude at spise, og stadig en af mine favoritter. En lækker vin- og delikatesse købmand om dagen, og den mest romantiske restaurant om aftenen. Væggene er dækket af vinflasker, så man selv kan vælge lige hvilke vine man vil smage. Når man vælger en flaske, sætter tjeneren en streg på flasken, og til sidst en streg når man slutter. På den måde kan man smage lige så mange vine man vil, og kun betale for den mængde vin, som man har drukket. Udover vin serverer Lundgren den bedste tapas jeg har smagt i København, og det hele afsluttes med den mest fantastiske chokoladekage.

Adresse: Bagerstræde 6, 1617 København V


SHOPPING

28052683_10215881567090920_635397335_n

Rude:

Min veninde Yolande og jeg sværger begge til Rudes cashmere turtlenecks – de kommer i alle farver og er det bedste og blødeste man kan iføre sig på en vinterdag. Rude har også de fineste strømpebukser og mange andre skønne sager.

Se deres Instagram her

Adresse: Istedgade 112, Frederiksborggade 25 og 31.

27938916_10215881566690910_1650933300_n

Prag:

En af mine yndlings secondhand butikker, og et af de steder hvor jeg har gjort mig nogle af mine bedste fund. Der ligger også en Prag på Nørrebrogade og i Aarhus, men Vesterbro forbliver min yndlings.

Se deres Instagram her

Adresse: Vesterbrogade 98A KBH V, Nørrebrogade 45 KBH N, Nørregade 55 Aarhus C.

27935657_10215881566610908_1526955070_n

Superlækker luksus secondhandbutik. Jeg elsker at gå på opdagelse i butikken, hvor man kan finde mange gode mærker til ikke så mange penge.

Se deres Instagram her

Adresse: Enghavevej 62, København V.


WHAT TO DO 

27939099_10215881619412228_502761388_n

Besøg Carlsberg:

Jeg har altid været meget fascineret af Carlsbergs historie og selve Carlsberg. Derfor er jeg også meget begejstret for ”Visit Carlsberg” hvor man kan komme ind og besøge de flotte bryggerheste, se alle de gamle ølflasker med etiketter og meget mere – og selvfølgelig smage på nogle gode øl.

Se hjemmeside her

Snup en øl på Blomsten:

Blomsten er et af de ældre værtshuse på Vesterbro. Stedet har noget broget over sig, som på mange måder minder om det gamle Vesterbro. Øllene er billige og stemningen er ægte værtshus.

Adresse: Istedgade 109, København V.

is

Spis is fra Siciliansk is og gå en tur ved Skydebanen:

Skydebanen er i dag en park og legeplads midt på Vesterbro. Det er en smuk have hvor man kan nyde solen om sommeren, gerne sammen med en lækker vaffelis fra Siciliansk is på Skydebanegade 3.


2 kommentarer

  • Ann-Sofie Puggaard

    Lækker guide!! Jeg har ikke været på Juice Burger endnu, men det skal helt sikkert prøves – måske en dag med tømmermænd! 😉 Vidste ikke, at de havde studierabat :))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • AJANEEL

      Ja – det er såå lækkert! det må vi lige gøre en dag sammen med tømmermænd 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UGENS OUTFIT